skip to Main Content
Vi forsøger at tage godt imod nye spillere. Der er altid mulighed for at aftale prøvespil før indmeldelse.

Klubmesterskaberne

Fire dygtige juniorer. Fra venstre: Johannes Hessner, Simon Kuwada, Jonathan Skov og Frederik Horsten.

Klubmestre på det røde grus

TENNIS Frederiksværk Tennisklub har netop afviklet årets interne mesterskaber på banerne i centrum.
Klubmester i juniorernes bedste kategori blev Frederik Horsten som besejrede Jonathan Skov med 6-0 6-3 i finalen. Som cifrene fortæller vandt Frederik det første sæt ganske overbevisende, men i 2. sæt var der mere spænding. Her førte Jonathan 3-2 inden Frederik vandt de fire sidste partier på stribe.
I juniorernes kategori 2 vandt Simon Kuwada en tæt, velspillet og spændende kamp 6-4 7-6 over Johannes Hessner.
I damesingle startede Miwa Kuwada overbevisende, men Inge Beierholm fik sig kæmpet ind i kampen. Det var dog ikke tilstrækkeligt til at vinde og Miwa snuppede mesterskabet med cifrene 6-1 7-6.
I herresingle finalen vandt Thomas Hansen den mest overbevisende sejr med 6-0 6-0. Hans modstander Ingolf Skov var noget ærgerlig over, at han slet ikke formåede bare at vinde et enkelt parti til trods for flere gode muligheder for det.

Back To Top