skip to Main Content
Vi forsøger at tage godt imod nye spillere. Der er altid mulighed for at aftale prøvespil før indmeldelse.

Nyhedsbrev august 19

Hej alle vores medlemmer.

Sommerferien er nu slut – i hvert tilfælde for de fleste af os. Træningen begyndte i sidste uge og fortsætter frem til og med uge 39, sidste dag torsdag den 26. september. Husk at møde op, hvis du er tilmeldt.

Mandag den 19. august er der vores årlige ”spis sammen” for alle, som har deltaget i åben tennis i år. Vi spiller fra kl 18 til 19:30, hvorefter vi afprøver vores nyerhvervede ”madorgel” en kæmpe grill, så de tilmeldte er blevet bedt om at medtage et stykke kød og drikkevare til eget brug. Klubben giver salaten, kaffen og kage. I år bliver vi 15. En dejlig tradition vi har fået os i det arrangement.

Lørdag den 31. august er der Junior Turnering fra kl. 13 til kl. 17, hvor de juniorer, som vil være med til at spille om det årlige klubmesterskab, også spiller deres kampe. Klubben er vært, og der vil være præmier til alle. Husk at tilmeld jer intet til suusi@ftennis.dk, jeres træner eller skriv jer på sedlen, der hænger på opslagstavlen i klubhuset..

Dagen efter søndag den 1. september spilles der om klubmesterskabet for seniorer, også fra kl. 13 og til vi er færdige. Hvis du ikke selv skal spille den dag, så læg vejen forbi og hep på dine favoritter og se, hvem der bliver klubmestre. Klubben er vært for et let traktement.

I år har vi oplevet at få en del nye medlemmer hen over sommeren, så mange at vi har besluttet at fortsætte med endnu et introduktionstræningsforløb for nye medlemmer, der ikke har prøvet det før. Ingolf Skov er stadig træner, og det foregår torsdag aften fra kl. 19 til 20. Første gang den 22. august sidste gang 26. september. Det er gratis for nye medlemmer, så mød op.

Derfor holder åben single tennis flyttedag. Fremover foregår det lørdage fra kl. 9 til om med kl. 11, første gang 24 august. Sidste gang 12 oktober, altså hvis vejret er med os. Ingolf Skov er fortsat ankermand for det.

Husk også, at der fortsat er åben tennis hver onsdag og fredag formiddag fra kl. 10 til 12. Mød nu op og spil med os andre. Det er bare super, at få spillet tennis tidligt på dagen og så have hele dagen foran sig bagefter.

Husk også, at der fortsat er åben tennis mandag og onsdag aften kl. 18 til 20. Det har bestemt været godt besøgt i år, men der er altid plads til flere, så mød op og spil double tennis med os andre. Der er også mulighed for at få slået til bolde fra vores boldmaskine. Der er flere, som nu har fået øjnene op for, at det er god træning.

Den 7 september deltager klubben også i Halsnæs Kommunes fejring af Kanalens 300 års fødselsdag. Vi vil spille minitennis oppe foran Gjethuset fra morgenstunden Kom og sig hej til os den dag tag familie og venner med. NB: Er der nogen af jer, som har traditionelt hvid tennis tøj– især plisserede hvide nederdele, og kan vi låne det til dagen, vil vi gerne det. Skriv til sussi@ftennis.dk eller ring 28909397

Banerne forventes lukket for vinteren i uge 43. Også i uge 43 begynder vi vores indendørs sæson i Gymnasiets hal. Her vil der være undervisning v/ Valdemar og co. Nok mandag og torsdag v/ Leo. Mere om det ved opslag i klubhuset og i næste nyhedsmail ultimo august.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Back To Top