skip to Main Content
Vi forsøger at tage godt imod nye spillere. Der er altid mulighed for at aftale prøvespil før indmeldelse.

Nyhedsbrev maj 19

Nyhedsbrev fra Frederiksværk Tennisklub, maj 2019
Det er fuldstændig fantastisk dejligt, at byrådet på deres møde torsdag, den 23. maj 2019 har godkendt oplægget til brugsretsaftalen. Brugsaftalen har været mange år undervejs, og vi vil gerne nu sige tak til de tidligere bestyrelser og formænd, som også har arbejdet med dette. De har lagt grundlaget. Det betyder, at vi kan blive på matriklen de næste 25 år. Herefter kan bestyrelsen starte arbejdet med at søge fonde til forbedring af forholdene for vores klub.
Lige til information vdr adgangskoden til anlægget. Informationen står i Klubmodul..
Gå ind på: ftennis.klub-modul.dk Se under: Om selvbetjening / Adgang til anlægget
Det er vigtigt at tennisbanerne vandes, både af hensyn til banerne og spillerne, men også af hensyn til vores naboer, som er kede af støvet fra tørre baner!!
Kommende arrangementer
•Hver onsdag i juni fra kl 18-20 vil Leif være til stede og demonstrere boldmaskinen. Kom ned og prøv den, den er rigtig sjov og god træning.
•Der arrangeres pizza og hyggedag for juniorer lørdag, den15. juni fra kl 15:30 til kl 20
Vi spiller tennis på banerne, leger forskellige tennislege, vi steger pølser på grill og bager snobrød på bål, og så er der film med frugt og popkorn. Tag en pude eller sækkestol med til at sidde på. Forældre er velkomne til at deltage.
•I samarbejde med DGI afholder vi i år en junior tennisskole i sommerferien fra mandag den 1. juli til og med fredag den 5. juli, uge 27. DGI stiller med en træner, og prisen er 900 kr pr deltager. Medlemmer af Frederiksværk Tennisklub får dog rabat på 200 kr, så prisen bliver 700 kr. Vores naboklubber er også inviteret.
•Husk at melde jer til klubmesterskaberne senest 16. juni. Det gælder selvfølgelig både juniorer og seniorer. Lister er ophængt i klubhuset. Finalerne spilles søndag, den 1. september!
•Søndag, den 16. juni er der KM-træf i Hundested for seniorer 50+, hvor vi spiller mod Melby og Hundested Tennisklubber. Vi starter kl 9 og slutter ca kl 13.
•Der er senior hygge arrangement med vin/øl smagning og mad lørdag, den 29. juni. Vi mødes kl 14 og spiller tennis til kl ca 17, hvorefter vi går videre til den alvorlige del! Invitation følger snarest muligt.
KM-sport vil gerne støtte os med 10% på varekøb (på ikke nedsatte varer), men for at undgå misbrug, skal vi fremvise dokumentation for medlemskab af Frederiksværk Tennisklub. Der findes et medlemskort på Klubmodul, som vi formoder, de fleste har liggende på deres telefon. Tryk på medlemskortet og fremvis det i forretningen som dokumentation.

På gensyn på tennisbanerne

Back To Top