skip to Main Content

Tenniscamp

Tenniscamp i Frederiksværk

Sommerens tenniscamp bliver afholdt og
myndighedernes anbefalinger bliver naturligvis overholdt

TENNIS Igen i år får tenniselskende børn mulighed for at komme på tenniscamp i sommerferien.
Selvom coronakrisen gjorde det usikkert, om sommerens tenniscamp ville blive afholdt, er der givet grønt lys til det. Den gode nyhed for alle børn i alderen 8-14 år er, at de får mulighed for at spille en masse sjov tennis i sommerferien på DGI’s tenniscamps, som også bliver afholdt i Frederiksværk. Og i tennisklubberne bliver alle de frivillige, som afholder tenniscamps i Nordsjælland, klædt godt på til opgaven, så de lever op til myndighedernes anbefalinger.
Tennis, spas og sammenhold.
En uges tenniscamp i sommerferien er fyldt med tennis, sjov og nye spændende udfordringer sammen med andre glade børn. “Der er rigtig god mulighed for at have det sjovt med sine venner og for at få nye venner”, fortæller Jonas Hansen, der er tenniskonsulent hos DGI Nordsjælland, der er glad for, at der kan afholdes camps.
”Tennissporten har ligget stille i en periode af coronakrisen, så det er fantastisk, at vi har mulighed for at få en masse børn på tenniscamps i sommerferien,” siger han endvidere.
Både for drenge og piger.
Årets DGI-tenniscamps er for alle piger og drenge, der elsker at spille tennis og ønsker at blive dygtigere. Børn, der ikke går til tennis, kan også være med og få en fantastisk uge. Dygtige  nstruktører står klar til at træne børnene og sørge for, at de får en god oplevelse og kommer til at arbejde koncentreret med nye tennisfærdigheder. Udfordringerne bliver tilpasset den enkelte spillers niveau, og der er stor fokus på at have det sjovt, mens man bliver bedre til tennis.
Tenniscamp´en i Frederiksværk foregår i uge 27 – dagene 29. juni – 3. juli. Tilmeldingsfristen er 14. juni på www.dgi.dk

(Halsnæsposten uge 24)

Back To Top